Adresse
Store Kannikestræde 8A
1169
Kbh K
33132372
trinitatis@net.telenor.dk
Kontakt personer
Leder: Jolanta Laursen
Forældrerepræsentant: Marlene Muhling
Institutionstype og aldersgruppe
Integreret institution
fra 0 år til 6 år
Vi er en lille integreret institution med 21 børn, 7 vuggestue og 14 børnehavebørn. Vi har et hyggeligt gammelt 3-etages hus. Vi har ingen legeplads, men en lille gård til ophold og udespisning om sommeren.
Vores gode normering skyldes fravær af legeplads og husets indretning på flere etager.
Rammerne for institutionen (tidligere lejlighed) og det relativt lave antal børn er med til at give stedet et hyggeligt præg. Vi oplever, det er en fordel, at vi er et lille sted - det betyder, at såvel børn, som personale og forældre kender hinanden godt. Desuden har børnene et lavt sygefravær grundet den mindre smitterisiko sammenlignet med store institutioner. En tredje fordel er, at vi i høj grad evner at tage individuelle hensyn til børnenes behov.
Dagen starter og slutter desuden på skift hos henholdsvis børnehave og vuggestuegruppen, så alle er bekendt med hinanden og omgivelserne.
Vi sætter den tætte personlige kontakt meget højt i samværet med det enkelte barn. Vi styrker og bruger børnenes resurser og giver plads til det enkelte barns behov og børnenes forskelligheder. Omsorg er ikke bare at dække børnenes behov. Det er også måden, vi gør dette på. Vi bygger videre på barnets i forvejen stærke sider.
Åbningstider
Institutionen har åbnet fra 7.00 til 17.00 hver dag
Lukkedage 2010
d. 4. og 5. marts – personaledage
d.29, 30 og 31 marts - inden Påske
d. 14.. maj - fredag efter Himmelfart
d.10.september – personaledag
d. 24. december
d. 31. december
Vi lægger vægt på, at aflevering af barnet forløber så harmonisk som muligt. Vi har altid tid til en lille sludder med børn og forældre på de tidspunkter, hvor børnene ankommer. Det er vigtigt, at forældre siger rigtigt farvel til barnet, når de går - også selvom det kan koste barnet nogle tårer. Institutionen har ansvaret for børnene fra det øjeblik, børnene har sagt goddag. Og selvom forældrene opholder sig i institutionen, er børnene i institutionens ”regi”. Ved forældres ophold i institutionen forventer vi , at de hjælper deres børn med at følge de regler, vi har.
Børnene skal være i institutionen senest kl. 9.30 da vi starter dagen med morgensamling.
Da institutionen lukker kl. 17.00, er det vigtig at I er ude af institutionen senest kl. 17.00.
Venteliste til institutionen
Indskrivning til institutionen sker via Pladsanvisning