ÅRSPLAN 2011

  

 

 

 

TRINITATIS MENIGHEDS BØRNEHUS

 

Store Kannikestræde 8 A

1169 København K

tlf. 33 13 23 72

e. mail.  trinitatis@net.telenor.dk

 

www.trinitatis-info.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsplanens indhold

 

 

            PRINCIPDEL

 

1        Beskrivelse af institutionen – side 3

2        Pædagogisk målsætning – side 3

3        Forældrekontakt – side 5

4        Bestyrelsen – side 6

5        Læreplan – side 7  

6        Børnemiljøvurdering – side 8

 

UDVIKLINGSDEL

 

7        Dagligdagen – side 9

8        Sprogstimulering – side 10

9        Børn med særlige behøv – side 11

10    Overgange– side 13

11    Udflugter og aktiviteter – side 13

12    Traditioner – side 14

13    Det daglige arbejde med børnene – side 15

14    Børnenes sikkerhed – side 16

15    Kostpolitik og måltider – side 17

16    Organisering – side 17

17    Administration – side 18

 

ÅR 2011

 

18    Året der gik, evaluering af fokuspunkter 2010 – side 18

19    Året der kommer , Netværk og fusioner– side 24

20    Pædagogiske fokuspunkter for år 2011 – side 24

21    Bestyrelsens sammensætning – side 28

22    Personalet – side 28

23    Lukkedage 2010 – side 29

24    Huskeseddel til at tage ud – side 29

 

 

 

Denne årsplan er udarbejdet af personale og bestyrelse.

Årsplanen revideres 1 gang årligt, inden d. 1. april.

1. Beskrivelse af institutionen

 

Trinitatis Menigheds børnehave og vuggestue er en selvejende institution, der blev oprettet i 1936 som børnehave. I december 2001 ændredes småbørnsstuen til en vuggestue.

 

Baggrund:

Menighedsbørnehaver blev for de flestes vedkommende oprettet rundt omkring i København i første halvdel af 1900-tallet. Som regel blev der først oprettet en lokal menighedspleje, som tog sig af fattige, syge og gamle. Senere blev der oprettet

”børneplejestationer” – som siden hen blev til  børnehaver og vuggestuer.

 

I dag:

Institutionen er normeret til 21 børn, fordelt med 14 børn fra 3-6 år i børnehaven,

og 7 børn fra 0-2 år i vuggestuen..

 

Der er tilknyttet 3 voksne til hver gruppe.

 

Børnehaven:                                             Vuggestuen:

pædagog       35 timer                               leder             37 timer

medhjælper   30 timer                              pædagog       25 timer

medhjælper   30 timer                              medhjælper   35 timer

 

Vores gode normering skyldes fravær af legeplads og husets indretning på flere etager. Vi har til huse i et hyggeligt gammelt 3-etagers hus beliggende i Store Kannikestræde 8A tæt ved Rundetårn. Vi har ingen legeplads, men en lille gård til ophold og udespisning om sommeren for mindre grupper.

 

Rammerne for institutionen (tidligere lejlighed) og det relativt lave antal børn er med til at give stedet et hyggeligt præg. Vi oplever, det er en fordel, at vi er et lille sted - det betyder, at såvel børn, som personale og forældre kender hinanden godt. Desuden har børnene et lavt sygefravær grundet den mindre smitterisiko sammenlignet med store institutioner. En tredje fordel er, at vi i høj grad evner at tage individuelle hensyn til børnenes behov.

 

Dagen starter og slutter desuden på skift hos henholdsvis børnehave og vuggestuegruppen, så alle er bekendt med hinanden og omgivelserne.

 

Husets daglige åbningstid er kl. 7.00-17.00, alle hverdage

 

Der er 9 lukkedage i 2011 (se oversigt over lukkedage på side 29).

          

 

2.  Pædagogisk målsætning

 

Generelt

Vi sætter den tætte personlige kontakt meget højt i samværet med det enkelte barn. Vi styrker og bruger børnenes resurser og giver plads til det enkelte barns behov og børnenes forskelligheder. Omsorg er ikke bare at dække børnenes behov. Det er også måden, vi gør dette på. Vi bygger videre på barnets i forvejen stærke sider.

 

Vuggestuens pædagogiske overvejelser

I vuggestuen gør vi meget ud af at bruge børnenes kompetencer. Dette gør vi ved, at børnene bliver inddraget i dagens gøremål såsom borddækning eller af- og påklædning. Børnenes selvværd vil i denne forbindelse blive styrket og deres lyst til at afprøve nye ting vil vokse.

 

I vores hverdag med syv børn er det vores ansvar at se barnets behov og imødekomme det, samtidig med at vi skal tilgodese hele gruppen. Igennem morgensamling og andre situationer lærer vi børnene at vente på deres tur og hjælpe hinanden. I disse situationer oplever det enkelte barn også at være i centrum og bliver bl.a. opfordret til at tage del i samtalen. Ved at tilegne sig disse kompetencer vil barnet opleve større handlefrihed, og dette er vigtige skridt imod at indgå i sociale relationer.

 

Hauser Plads er den legeplads, vi oftest bruger. Børnene har stor glæde af at komme et sted, hvor de kender alle legemuligheder, og hvor de føler sig trygge. Det giver dem mulighed for at udbygge deres leg fra gang til gang, og de kan opbygge legemønstre med deres kammerater. Samtidig bruger vi selvfølgelig også andre muligheder i byen, så der er en god blanding af nyt og velkendt.

 

Vi gør meget ud af at lade børnene udfordre sig selv under trygge rammer. Vi kender børnenes formåen godt og ved, hvad de er i stand til. Det giver os et fint grundlag for at støtte børnene i nye udfordringer. Børnene har ofte fornemmelse for, hvad de selv kan eller ikke kan, og det er med udgangspunkt i dette, at vi skal hjælpe børnene med at opnå nye kompetencer.

 

I konflikt-situationer vil vi i første omgang være iagttagende. Vi vil se, om børnene selv kan løse konflikten på en hensigtsmæssig måde, eller om der er behov for støtte fra en voksen. Hvis børnene selv er i stand til at løse konflikten, vil det give børnene en fornemmelse af, hvilke redskaber der er hensigtsmæssige at bruge i en konfliktløsning. Hvis der er brug for støtte fra en voksen, går vi ind og forsøger at få børnene til at ”se” hinanden og italesætter  børnenes følelser. F.eks. ”jeg kan se, du er sur over, at du ikke kan få den bil, Peter har. Vi kan ikke tage bilen fra ham, men jeg vil gerne hjælpe dig med at finde en bil til dig”. Vi mener, at det er vigtigt ikke at bruge for lange forklaringer i konfliktsituationer over for vuggestuebørn, da de bedst forstår korte og klare beskeder.

 

 

 

 

 

Børnehavens pædagogiske overvejelser

Vi prioriterer børnenes kompetencer og tryghed højt. Det betyder, at børnene føler sig værdsatte og betydningsfulde. Børnene giver deres mening til kende, idet de bl.a. deltager i beslutninger om dagens udflugter og aktiviteter.

 

På vores daglige udflugter besøger vi mange legepladser rundt om i byen. Her bliver børnenes fantasi udfordret, når de skal udnytte de forskellige tilbud og muligheder, som de enkelte legepladser byder på, og finde på lege.

 

Almindelig god opførsel læres ved dagens aktiviteter såsom spisning og leg. Ved morgensamlingen lærer børnene bl.a. at vente på, at det bliver deres tur. Herved indøves samtidig de grundlæggende sociale færdigheder.

 

Vi vægter samtale, fortællinger, højtlæsning og sang meget højt, da det skaber et godt fundament for socialt samvær samtidig med, at fantasien og de sproglige færdigheder udvikles. Børnene lærer at lytte til hinanden, når der bliver fortalt historier fra hverdagen under vores fællessamling.

 

I børnehaven har vi Bamse Ole, der på skift tager med et barn hjem. Den efterfølgende dag fortæller barnet om Oles oplevelser hjemme hos sig, ofte illustreret med tegninger og billeder fra den mappe, der hører til Bamse Ole.

 

Vi lærer børnene selv at kunne håndtere mindre konflikter i deres indbyrdes samvær og leg. Børnene gives mulighed for at udtrykke deres glæde og utilfredshed under konflikten. Vi holder os på sidelinien, og griber kun ind, hvis det viser sig, at børnene ikke selv magter at takle konflikten.

 

Vi ser børnene som individer, der skal behandles forskelligt. Vi tilstræber ikke at skælde ud, men i stedet at tale med børnene. Vi forklarer børnene om deres og andres adfærd, f.eks. hvorfor andre bliver sure. Det er vores mål at tale med børnene i deres højde og bruge den tid, der er nødvendig for, at de forstår situationen og finder en løsning.

 

Vi arbejder på at gøre børnene selvhjulpne. Det gør vi bl.a. i spisesituationerne. Så vidt muligt lader vi også børnene selv klæde sig på og af. Det samme gør sig gældende i forhold til at gå på toilettet, vaske hænder, pudse næse osv.

 

 

3. Forældrekontakt

 

Generelt:

Hos os er barnet i centrum. Forældrene er vore vigtigste samarbejdspartnere omkring barnet.

 

Forældrene opfordres aktivt til at tage del i det daglige liv i vuggestuen og børnehaven. Både for at de selv kan vide, hvad der foregår, og for at de kan hjælpe barnet med at fortælle ”sin” historie om, hvad der skete i dag.

Når et barn hentes, giver vi os  tid til at tage en snak om, hvordan dagen er forløbet.

 

Indkøring:

Indkøringen af børn i institutionen er individuel.

 

Vi forventer dog at forældre er med barnet de første par dage.

 

At starte i institution er en af de første store udfordringer i et barns liv. Barnet føler sig ofte usikker og forvirret over de nye indtryk. Vi lægger derfor meget vægt på at skabe tryghed og overskuelighed i den første tid i institutionen, så det bliver en positiv oplevelse, som barnet kan bygge videre på. Vi og forældrene vurderer i fællesskab, hvad der er bedst for det enkelte barn, og indkøringsperioden strækker sig fra 2-14 dage.

 

Forældre til nye børn i institutionen får altid tilbud om en samtale med personalet efter de første 3-5 måneder. Alle forældre får derefter mulighed for en samtale en gang om året.

 

 

Praktisk information i relation til forældrekontakt:.

 

På tavlen ”fra forældre til forældre” kan forældrene skrive til hinanden og opfordre til fælles arrangementer.

 

På stuerne ligger kalendere, hvor der noteres meddelelser om sygdom, ferie eller særlige ting, der skal tages hensyn til, så alle er orienterede.

 

Af hensyn til vores vikar-resurser og planlægning af personalets ferie, er det meget vigtig, at meldte ferie og fridage bliver overholdt.

 

Med forældrenes accept har vi  en telefonliste med alle børnenes telefonnumre. Det har vi som en hjælp til jer forældre, så I kan kontakte hinanden, bl.a. hvis jeres barn vil lege med en af sine venner.

 

Hvis det er andre end jer selv, der henter jeres barn, skal vi vide det. Vi må ikke udlevere barnet til andre end jer forældre, med mindre vi har fået andet at vide.

 

Der står en glemmekasse i garderoben med børnenes ”navnløse” tøj, som ca. en gang om måneden vil blive tømt. Så husk at se i den.

 

Børnene skal afleveres i institutionen, og ikke på legepladsen.

 

Vi vil gerne opfordre jer til jævnligt at se efter lus. Derudover vil vi ind imellem opfordre jer til en ”store lusedag”, hvor alle går hjem og tjekker deres børn den samme weekend og melder tilbage til os.

 

 

4. Bestyrelsen

 

Institutionen har en bestyrelse. Formanden er oftest en forælder. Derudover er der valgt minimum to forældrerepræsentanter, som sidder for 2 år ad gangen. Dog skal der altid holdes valg de år, hvor der er kommunevalg. Trinitatis Menighedsplejes bestyrelse vælger desuden en repræsentant til bestyrelsen, som gennem længere tid har været studenterpræsten ved Trinitatis Kirke. Ud over bestyrelsen deltager leder og souschef altid i bestyrelsesmøder.

 

Der afholdes ca. 4 bestyrelsesmøder om året og ekstra hvis behovet opstår.

 

Medlemmer af bestyrelsen er oftest med ved samtaler i forbindelse med ansættelse af nyt personale. Bestyrelsen har indflydelse på, hvordan pengene inden for budgetrammerne bruges.

 

Forældre kan altid henvende sig til repræsentanterne med ris, ros og gode forslag.

Medlemmer af bestyrelsen har tavshedspligt i henhold til forvaltnings- og straffeloven.

 

 

 

 

 

5. Læreplaner

                                               

Læreplan for Trinitatis Menigheds vuggestue

 

Personlig udvikling

- morgensamling, sange (en del af fællesskabet, mulighed for at vælge)

- leg (styrke forståelse for samspillet)

- konflikter (udtryk for følelser)

 

Sociale kompetencer

- fælles projekter, kunst (aktiv del af fællesskabet)

- gruppeopdeling (tryghed og tillid i fællesrelationer)

- børnehaven og vuggestuen er sammen i forbindelse med åbning og lukketiderne

  (styrke sociale kompetencer)

 

Sprog

- leg, musik (udtrykke sig på mange forskellige måder, mulighed for at udvikle

sproget gennem aktiviteter)

 

 

 

Krop og bevægelse

- daglig ture, rytmik (glæde ved at være i bevægelse, styrke børns udvikling

gennem motoriske færdigheder)

- spisesituationer (ernæring og hygiejne)

 

Natur og naturfænomener

- legepladser, ture ud af byen, projektarbejde på tværs af stuerne (opmærksom på

  årstiderne, respekt for naturen - børnene lærer naturen at kende med alle sanser)

 

Kulturelle udtryksformer

- temauger, venskabsinstitution, traditioner, mad (respekt for andre nationaliteter

og kulturer)

 

 

 

 

Læreplan for Trinitatis Menigheds Børnehave

 

Personlig udvikling

- morgensamling (mulighed for at være en del af fællesskabet, at komme til orde -

alle lytter til hver enkelt)

- et krammedyr på besøg hjemme hos børnene (fortælle oplevelser dyret har haft

hjemme hos hver enkelt)

- fri leg, gruppeopdeling (plads til børnenes udfoldelse, små ideer, skabe egne

projekter, tage initiativ selv)

 

 

Sociale kompetencer

- rollespil (løsning af mobning og drilleri)

- fælles projekter, mad, kunst, natur (børnene inddrages og opmuntres til at være en del af fællesskabet)

- børnehaven og vuggestuen sammen i forbindelse med åbnings og lukketiderne (styrke sociale kompetencer)

 

Sprog

- samling – fortælle om legen i løbe af dagen (udvikle sprog i daglige aktiviteter

højtlæsning, teaterspil (sproglig kreativitet)

- leg: kurv med bogstaver og tal, plader med navn (interesser for tegn, symboler, bogstaver og tal)

 

Krop og bevægelse

- daglige ture, rytmik (accept af og forståelse for egen krop, glæde for at være i bevægelse)

- dans, sangleg, gåture (styrke børns udvikling af motoriske færdigheder)

- spisesituationer (ernæring og hygiejne)

 

 

 

Natur og naturfænomener

- legepladsen, ture ud af byen, projektarbejde på tværs af stuerne (opmærksom på        

årstiderne, respekt for naturen - børnene lærer naturen med alle sanser)

 

 

 

Kulturelle udtryksformer

- temauger, besøgsinstitution, traditioner, mad (respekt for andre nationaliteter og kulturer)

 

 

6. Børnemiljøvurdering

Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006.

Børnemiljøvurderinger

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. En børnemiljøvurdering er et redskab, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet.

Børnemiljø

Et godt børnemiljø fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Børnemiljøet udgøres af det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø. Det er tre synsvinkler, som har mange indbyrdes sammenhænge.

 

 

Det psykiske børnemiljø

 

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

 

 

Vi har i samarbejdet med bestyrelsen udarbejdet børnemiljøvurdering, som er tilgængelig på institutionens hjemmeside.

 

 

 

7.  Dagligdagen

 

Vuggestuens dagligdag i store træk:

 

Morgenmad

Frem til kl. 8.30 serveres der cornflakes og havregryn. Børnenes medbragte morgenmad skal spises inden kl. 8.30. Søde boller, croissanter og lign. må ikke medbringes som morgenmad.

 

Morgensamling

Begynder kl. 9.30. Det er vigtigt, at børnene er afleveret inden kl. 9.30, ellers ring og giv os besked. Det er hyggeligt at starte dagen med fællessang, knækbrød og frugt. Hvis I undtagelsesvis kommer senere, aflever da barnet så stille og roligt, at gruppen ikke forstyrres. I sommerperioden (dvs. juni- august) holdes der ikke morgensamling hver dag, da vi prioriterer at komme ud af huset højt.

 

Formiddag

Vi er ude af huset hver dag i 1-2 timer. Der skiftes mellem legepladser og andre udflugtsmål.

 

Frokost

Spises mellem kl.11.30 og kl.12.00 afhængig af gruppen og formiddagsturen.

Vi bruger mindst 75 % økologiske varer.

 

Middagssøvn

Mellem kl.12.30 og kl.14.30 soves middagssøvn - børn under 2 år sover i krybber i gården, resten i soverummet på 2. sal.

 

Eftermiddag

Efter middagssøvnen serveres brød, boller, koldskål, frugt, grønt eller lignende. Eftermiddagen går med både fri leg, højtlæsning og organiserede aktiviteter (maling, spil, klippe/klistre mv.).

 

Legetøj

1 stk. privat legetøj, bånd, cd`er eller bøger må medbringes hver dag. Vi kan ikke påtage os ansvar for, at det ikke går i stykker eller bortkommer. Personalet forbeholder sig ret til at lægge legetøjet væk, såfremt det er konfliktskabende.

 

Børnehavens dagligdag i store træk:

 

Morgenmad

Frem til kl.8.30 serveres der cornflakes og havregryn.

Børnenes medbragte morgenmad skal spises inden kl. 8.30.

Søde boller, croissanter og lign. må ikke medbringes som morgenmad

 

Morgensamling

Vi starter kl.9.30. Det er vigtigt, at børnene er afleveret inden 9.30  ellers ring og giv os besked. Det er hyggeligt at starte dagen med fællessang, snak om dagens aktiviteter, knækbrød og frugt. Hvis I undtagelsesvis kommer senere, aflever da barnet så stille og roligt, at gruppen ikke forstyrres. I sommerperioden (juni-august) holdes der ikke morgensamling hver dag, da vi prioriterer at komme ud af huset højt.

 

Formiddag

Vi er ude hver dag i 1-3 timer. Der skiftes mellem legepladser og andre udflugtsmål som museer, parker og teaterbesøg.

 

Frokost

Spises mellem kl.12 og kl.13.30, afhængig af gruppen og formiddagsturen

 

Afslapningspause

Efter frokosten holder vi en ca. 15. min. afslapningspause for alle børn (puderummet).

Vi læser bøger, hører musik, fortæller historie.

Børnene får hvilet sig lidt og det er en god start på eftermiddagens aktiviteter og leg.

 

Middagssøvn

Der er ikke fast middagssøvn for børnehavegruppen, men børnene har mulighed for at sove efter aftale med pædagogerne.

 

Eftermiddag

Til eftermiddagsmad serveres frugt, grønt, brød, mælk og evt. boller. Eftermiddagen går med højtlæsning, fri leg og organiserede aktiviteter (maling, spil, klippe/klistre mv.)

 

Legetøj

1 stk. privat legetøj må kun medbringes om mandagen.

Cd`er eller bøger må medbringes hver dag. Vi kan ikke påtage os ansvar for, at legetøj ikke går i stykker eller bortkommer. Personalet forbeholder sig ret til at lægge legetøjet væk, såfremt det er konfliktskabende.

 

 

8. Sprogstimulering

 

Sprogvurdering af de 3 årige børn.

Vi skal sprogvurdere:
1. Etsprogede danske børn i alderen 2.10 år - 3.4 år, hvis forældrene ønsker sprogvurderingen
Sprogvurderingerne skal foregå i samarbejde med forældre.

I får nogle skemaer som I skal udfylde og aflevere, hvilket vi så betragter som, at I ønsker, at jeres barn bliver sprogtestet.

Herefter foretager pædagogerne testen. 

Irina er sprogansvarlig i vores institution, og det er hende der sprogtester de 3 årige.
Sprogvurderingen sluttes af med en samtale om resultatet af testen.

 

 

2. Et tosproget barn som fylder 3 år.

Personalet udfylder vurderingsskemaet og sender den til sprogkonsulenten i Indre By. Det er sprogkonsulenten der bedømmer, om der bliver tildelt ekstra timer til særlig sprogstimulering.

Jolanta og Irina har været på sprogstimulering kursus. Dette har tilført ny viden til institutionen om dette område. Bl.a. ved vi nu mere om, hvordan det sprogstimulerende arbejde skal tilrettelægges for at gøre mest nytte.

 

Sprogstimuleringen er leg med læring i. Vi lægger vægt på, at barnets nysgerrighed bliver stimuleret og at det er en lærerig leg, som ligger til grund for det sprogstimulerende arbejde. Samtidig bruger vi rim og remser og sange i dagligdagen til at understøtte sproget med. Sprogstimuleringen vil også tage udgangspunkt i, hvilke emner vi beskæftiger os med.

 

Vi har mulighed for at låne sprogstimulerende legetøj fra vores pædagogiske konsulent i kommunen. Dette giver os en mulighed for at tilføre det sprogstimulerende arbejde nye elementer. Vi tager udgangspunkt i det, som barnet er interesseret i og bruger det som motivation til at udvikle barnets 2. sprog.

Vi har tæt samarbejde med talepædagogen fra socialcenter Indre By.

 

 

9. Børn med særlige behov

Ved arbejdet med børn med særlige behov er arbejdsgangen:

 

1. Vurdering af barnets status:

• Følelsesmæssig tilstand
• Evne til at indgå i sociale relationer
• Intellektuel tilstand
• Fysisk tilstand
• Barnets selvværd og selvtillid
• Udviklingsstatus

 

2. Vurdering af barnets situation i øvrigt:

• Relation til forældre, personale, andre
• Omsorgsituation generelt

• Følelsesmæssig kontakt til institutionspersonale, forældre og andre

 

Daginstitutionerne skal gøre en forskel for netop børn med særlige behøv, så de får så gode udviklingsmuligheder som muligt.

Alle børn har i kortere eller længere perioder særlige behov i forhold til deres udvikling, men de børn, vi her taler om, er truet på deres udvikling, hvis ikke de, på en professionel måde, mødes på deres særlige behov.

Det er derfor vigtigt, at børn med særlige behov skal have en særlig plads i vores institution.

 

Målet er at det gennem en målrettet pædagogisk indsats sikres, at (også) børn med særlige behov inkluderes i et fællesskabe, og at de pædagogisk mødes på deres individuelle særlige behov, så deres udviklingsmuligheder optimeres.

Med udgangspunkt i mangfoldighed i børnegruppen, vil vi pædagogisk arbejde for en rummelighed, der kan sikre inklusion, fordi det enkelte barn får de bedste muligheder for optimal udvikling, når barnet er del af et fællesskab.

 

Den konkrete pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov kan forgå i stue-grupperne, i mindre grupper, hvor børn med sammenlignelige behov er sammen i kortere eller længere forløb eller med det enkelte barn.

 

Eksempler på truede børn kan være:

 

• Børn med forskellige handicaps.
• Børn fra belastede familieforhold (i en periode eller mere permanent).
• Børn med forsinket udvikling.
• Børn der har svært ved sociale relationer.
• Børn med anden etnisk kulturel baggrund, hvis dette giver særlige besværligheder.
• Børn der mistrives i institutionen.

 

Rummelighed er et særligt krav i arbejdet med børn med særlige behov.

Det pædagogiske arbejde med rummelighed tager sit udgangspunkt i egen rummelighed hos den enkelte pædagog – pædagogikken kan aldrig blive mere rummelig end vi selv og den enkelte er – vi er forbilleder og spejlobjekter for børnene.
For at skabe rummelighed i forhold til børn med særlige behov, er det derfor vigtigt, at vi stiller krav til vores egen og hinandens rummelighed.

Vi må sætte ord på barnets besværligheder i forhold til barnet selv, men også i forhold til de andre børn - fællesskabet.

Denne viden/ forståelse giver grundlag for at stille krav til de andre børns rummelighed.

Alle må yde til fællesskabet i forhold til ens ressourcer (også pligt til at ”sige til” og ikke kun ret til at ”sige fra”).

Den pædagogiske kerneydelse omsorg, er især vigtig for de børn, der har det svært/ har særlige behov.

Vi må også stille krav til vores rummelighed i forhold til familien – det er vigtigt at inkludere forældrene.

Rummelighed er vejen til inklusion.

 

Det pædagogiske arbejde med ”børn med særlige behov” stiller stort krav i form af:.

·         Konkrete iagttagelser/ beskrivelser af barnet kan test være et supplement, som pædagogisk arbejdsredskab, men bør således ikke stå alene.

·         Tværfagligt arbejde f.eks. med PPR eller i netværk, supervision, uddannelse, kurser og vejledning er muligheder, der kan kvalificere indsatsen.

·         Den faglige viden og erfaringsbasen skal kobles for at øge pædagogens handlekompetence.

Det kan blandt meget andet handle om evnen til at anvende en særlig pædagogik, fx. med større grad af forudsigelighed og/ eller ydrestyring.

Der vil ofte være behov for udvidet forældresamarbejde.

Vi skal være gode rollemodeller/ spejlingsobjekter.

At kunne indgå i betydningsfulde relationer, som ”den betydningsfulde anden” er særlig vigtigt, når vi taler om børn med særlige behov.

Vi vil altid værne om vores solidaritet med barnet.

 

 

10. Overgange

 

Vi vægter en glidende overgang fra vuggestuen til børnehaven, og fra børnehaven til børnehaveklassen.

 

Overgangen fra vuggestue til børnehave.

Vi  er en integreret institution og begge stuer arbejder tæt sammen i hverdagen, dog foregår det meste separat.
Før barnet skal starte i børnehave, holder vi en snak med forældrene om, hvad det vil sige at gå i børnehave, og de nye rutiner vi sammen skal hjælpe barnet igennem. Til denne snak deltager en voksen fra vuggestuen som kender barn og forældre, barnets forældre og en pædagog fra børnehaven.

Formålet med denne snak er at skabe den bedst mulige børnehave start for barnet.

Ca. en måned inden barnet skal starte i børnehave, er vi på "besøg" sammen med barnet i børnehaven. Langsomt lærer barnet også at være "alene" uden en kendt voksen fra vuggestuen, og tættere på starten optimere vi besøgene.

Børn er forskellige men vores erfaringer fortæller os, at vi trygt kan sende "vores egne børn" videre i børnehave uden det kræver den "store" indkøring.

Men derfor er det altid en god ide at lade barnet starte med korte dage, da det hele går lidt stærkere i børnehaven.

 

Overgang fra børnehave til børnehaveklasse.

I børnehaven arbejder med højtlæsning, rim og remser og snakker om årstiderne, vigtige begivenheder, oplevelser osv. På den måde får børnene kendskab til bogstaver og bogstavlyd.

Da vores børn skal til mange forskellige skoler og fritidsordninger er det ikke muligt, at vi kan besøge dem alle.

Derfor har vi skabt samarbejde med Nyboder skole og Vor Frue fritidsordning, hvor vi om foråret kommer på besøg med vores kommende skolebørn.

 

Der er stor forskel på at gå i børnehaveklassen/SFO og på at gå i børnehaven og vi prøver at støtte børnene i at udvikle kompetencer, så de kan imødekomme skolens/SFOens krav. Vi taler med børnene om forskellen eksempelvis:

I børnehaveklassen og SFO er børn hele tiden en del af et større fællesskab. Der er mange ting, de selv skal klare uden at blive husket på det. F.eks. skal man huske at tage godt med tøj på, når man skal ud i frikvarteret om vinteren. Man skal kunne tage det hele på og af uden hjælp, og man skal selv kunne klare toiletbesøg.

 

 

                                                                                                                  

11. Udflugter og aktiviteter

 

Fælles information om udflugter og aktiviteter for børnehave og vuggestue

 

Institutionen har i sommerperiode netkort til HT/DSB. De to grupper skiftes til at bruge kortet. Året igennem er der ture til stranden og skoven, hvilket giver os mulighed for at komme tæt på naturen og de grønne omgivelser. Da vi er placeret midt i storbyen, prioriteres disse ture i naturen meget højt. I sommerferien slår vi stuerne sammen og kommer hver dag på forskellige ture og udflugter.

 

Byens attraktioner benyttes også. Vi tager på museumsbesøg, teaterture, kanalrundfarter, bruger parkerne m.m. Ligeledes udvælger vi aktiviteter blandt de mange aktuelle københavner-begivenheder.

 

I vinterhalvåret går vi en gang om måneden i Trinitatis Kirke, som er en del af Rundetårn. Deltagelsen er frivillig, og forældre og søskende er velkomne. Kirsten Sandholt, vores præst, fortæller historier fra Bibelen, ofte sekunderet af diverse rekvisitter. Børnene inddrages i fortællinger og er glade for at deltage.

 

 

Om udflugter og aktiviteter kun for vuggestuen

En dag om ugen er der sang og bevægelse for vuggestuegruppen i sove/tumlerummet på 2. sal. Dette erstatter morgensamlingen.

 

Om udflugter og aktiviteter kun for børnehaven

Torsdag er morgensamlingen afløst af rytmik, sanglege og drama. Det foregår ligeledes i sove/tumlerummet på 2. sal, hvor der er ribber, bolde, hula-hop ringe, instrumenter m.m.

 

 

12. Traditioner

 

Op til højtiderne samles børnene til fælles kreative aktiviteter, som er beskrevet nedenfor:

 

Jul

Vi går i kirke, henter juletræ, spiser risengrød, laver julepynt og julegaver. Vi får også besøg af julemanden i forbindelse med juleafslutningen. Vi taler med børnene om traditionens betydning.

 

Fastelavn

Vi laver fastelavnsris, klæder os ud, slår katten af tønden i gården, spiser fælles frokost m.m.

 

Påske

Vi laver påskepynt, sår karse m.m.

 

 

Bamsedag (d. 27. oktober)

Fejres med Bamsefest, hvor børn og personale har egne bamser med, og hvor der serveres fælles frokost for børnene. Børn, der for nylig er startet i skole, er velkomne til at deltage.

 

Sommerfest

Hvert år i maj eller juni måned afholdes sommerfest (i Kongens Have) for forældre, børn og personale. Festen starter kl. 17.30, og alle familier medbringer mad til et

tag-selv bord.

 

Fødselsdag

I forbindelse med børnenes fødselsdage laver børnene en mappe med tegninger til fødselsdagsbarnet, og dagen gøres festlig i børnehaven eller på besøg i hjemmet. I forbindelse med dette vil vi gerne have overvejende sunde ting, som vi kan spise i fællesskab (ingen slikposer til fødselsdagen, men gerne kager eller is). Tal venligst med personalet på stuerne, inden I planlægger fødselsdagen.

 

Af sikkerhedsmæssige grunde vil vi ikke modtage balloner.

 

Afsked

For alle børn afholdes en lille afsked i forbindelse med flytning/overgang til børnehave/ skole, og barnet modtager en lille gave fra institutionen.

 

Overnatning for skolebørn

Fra i år vil vi indføre ny tradition. Skolebørn skal overnatte i børnehaven sammen med to voksne fra fredag til lørdag.

 

 

 

13. Det daglige arbejde med børnene

 

Overordnet set bygger det daglige arbejde på institutionens mål og principper i alt det pædagogiske arbejde.

 

Aflevering af barnet

Vi lægger vægt på, at aflevering af barnet forløber så harmonisk som muligt. Vi har altid tid til en lille sludder med børn og forældre på de tidspunkter, hvor børnene ankommer. Det er vigtigt, at forældre siger rigtigt farvel til barnet, når de går - også selvom det kan koste barnet nogle tårer. Institutionen har ansvaret for børnene fra det øjeblik, børnene har sagt goddag. Og selvom forældrene opholder sig i institutionen, er børnene i institutionens ”regi”. Ved forældres ophold i institutionen forventer vi , at de hjælper deres børn med at følge de regler, vi har.

 

Afhentning af barnet

Da institutionen lukker kl. 17.00, er det vigtig at  I er ude af institutionen senest kl. 17.00.

 

Farvel til børnene

Når børnene forlader institutionen, skal de sige farvel til personalet på stuen. Både for at afslutte dagen på en rar måde, men også for at personalet er klar over, hvor mange børn der er tilbage på stuen.

 

Uafhentede børn

Hvis et barn endnu ikke er afhentet ved lukketid, og vi ikke kan få kontakt med forældrene, venter vi en halv time, hvorefter vi kontakter Den Sociale Døgnvagt og følger dens anvisning.

 

Syge børn

Vi modtager ikke børn, som ikke er i stand til at deltage i institutionens almindelige aktiviteter, eller som udgør en smittefare for de andre børn og voksne. Et barn med en smitsom sygdom må først modtages i institutionen, når det ikke længere smitter.

 

Når et barn ringes hjem, er det fordi vi vurderer, at barnet er sygt, og derfor ikke kan være i institutionen. Derfor skal barnet hentes hurtigt muligt.

Børn som pga. sygdom ikke er i institutionen, må ikke møde kun for at deltage i særlige planlagte aktiviteter (biograftur, teater, fastelavn osv.). Hvis der er tvivl om, hvorvidt et barn kan modtages i institutionen, er I velkomne til at kontakte personalet, som træffer afgørelsen.

 

 

Vi anbefaler at barnet har en feberfri dag, inden aflevering i institutionen.

 

Hvis der viser sig smitsomme sygdomme, skal personale underrettes og sørge for opslag til de øvrige forældre.

 

Personalet er ikke uddannet til at behandle syge børn. Derfor vil vi begrænse medicingivning i institutionen mest muligt. Når barnet efter sygdom kommer i institutionen, bør eventuelt fortsat medicin gives uden for institutionstiden.

 

Ved nogle kroniske sygdomme er der behov for at give medicin i løbet af dagen. Såfremt personalet har påtaget sig at give den ordinerede medicin, skal der foreligge en instruks for medicingivning. Medicinen vil da opbevares utilgængeligt for børn.

 

 

14. Børnenes sikkerhed

 

Generelt

Uanset hvor børnene opholder sig, er de altid under de voksnes ansvar og omsorg.

 

Overtøj

Det er forældrenes ansvar, at børnene er passende påklædt til dagen i institutionen (ingen løse hættesnore og halstørklæder

 

Plasticposer

Små børn og plastikposer er en meget dårlig kombination.

Derfor ingen plasticposer på de områder, hvor børnene færdes - ikke mindst i garderoben og i børnenes egne garderoben.

På børnenes pladser hænger der stofposer med barnets navn på til skiftetøj.

 

Barneseler

Vi bruger kun barneseler, hvis sikkerheden kræver det, og i så fald kun seler, som er godkendt. Børn over 2 år sover ikke i krybber med barneseler, men i soverummet.

 

Legetøj

Institutionen køber legetøj af god kvalitet og så vidt muligt legetøj, som er testet og godkendt. Vi tillader ikke medbragt legetøj, som kan forårsage skader på børnene eller som af den ene eller anden grund ikke kan indgå i hverdagen (giftigt materiale, små ting, støjende).

 

Trafik

Vi sætter fokus på de ansattes funktion som rollemodeller i trafikken. Børnehavebørn holder i hånden to og to. Der er mindst to voksne med på tur.

 

 

På skadestuen

Hvis uheldet er ude, tager vi med barnet på skadestuen (Bispebjerg Hospital). Alt efter situationens alvor vurderer vi, om vi kontakter forældrene først, for at drøfte om de vil hente barnet, eller om de vil køre direkte til skadestuen og møde barnet der. Barnets kartotekskort medbringes. Det er derfor meget vigtigt, at forældrene opdaterer kartotekskort mindst en gang om året

 

 

 

15. Kostpolitik og måltider

 

Generelt

Ved indkøb af madvarer vægter vi økologiske produkter. Der serveres vand til morgensamling,  frokost og økologisk mælk til frugt. Ved festlige lejligheder serveres saft.

 

Sociale regler ved spisesituationerne 

Vi lægger vægt på ”god bordskik”. Børnene venter med at begynde at spise, indtil alle er klar. Børnene spiser frokost samlet . Efter frokosten venter børnene med at rydde op, til de fleste er færdige. I forbindelse med måltiderne snakker vi med børnehavebørnene om madvaner og sund/usund mad.

 

Retningslinier for medbragt mad

Børnene må ikke medbringe slik i børnehaven.

 

Madordning.

Fra 1. januar 2010 tilbyder vi sund mad til alle vores børn.

 

Vi har ansat Steffen.

Steffen er uddannet kok og har stor erfaring fra forskellige køkkener rundt omkring i landet.

I samarbejde med Steffen har bestyrelsen og personalet opstillet nogle mål/hensigter/områder, som vi i fællesskab implementerer i vores projekt Børnemad.

• et køkken med friske råvarer
• madduft
• plads til at børnene kan være med
• børnene skal have sund mad, der lever op til ernæringsanbefalingerne
• vi skal have alt den økologi, som vores økonomi kan bære
• maden skal være kulinarisk attraktiv, den skal være kulturskabende og maddannende.

Børnehavebørn hjælper hver tirsdag med at lave mad og bage, børnene er delt i små grupper

(4 børn).

 

16. Organisering

 

Lederen i samråd med bestyrelsen varetager ”de store linjer”. Praktiske opgaver varetages af personalet på stuen - nogle opgaver er uddelegeret til bestemte personer.

 

Vi har en sikkerhedsgruppe bestående af lederen og en medarbejder (Iria), som sørger for godt arbejdsmiljø for alle ansatte. Personalet deltager løbende i kurser.

 

Der bliver holdt personalemøde en gang om måneden, hvor der debatteres pædagogik og praktiske gøremål. I forbindelse med personalemøderne afholdes der også stuemøder, hvor der aftales aktiviteter og udflugter.

Både i vuggestuen og børnehaven arbejder vi efter aktivitetskalender som vi udarbejder hver måned. Aktivitetskalender bliver lagt på vores hjemmeside, under opslagstavlen.

 

Vi samarbejder med kommunens pædagogiske konsulent, som er behjælpelig ved behov for kontakt til talepædagog, støttepædagog m.m.

 

 

17. Administration

 

Den daglige administration udføres af leder.

 

Siden 1.1.2002 har institutionen været medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner (MD), som er en service- og interesseorganisation. MD fører vores regnskab, der revideres af en registreret revisor. Derudover yder de rådgivning og konsulenthjælp, afholder kurser og medlemsmøder.

 

 

18. Året der gik (2010)

 

 

Evaluering af fokuspunkter i vuggestuen i 2010

 

    

Sociale kompetencer:

 

For at integrere vores støttebarn i børnegruppen lod henne og et barn blive hjemme. Vi kan sige at hun er blevet mere velintegreret, og at andre børn respektere hende mere.

Vi vil i fremtiden tage på ture med vores støttebarn og et barn til.

Vi var opmærksomme på børnenes relationer samt spirende venskaber og styrker disse ved at lade børnene være sammen i mindre grupper (to børn sammen) ved f.eks. ture og aktiviteter.

Vi kunne se at de havde mere tid til legen, som ikke blev afbrud af andre børn. Børnene er kommet tætter på hinanden, har lært hinanden bedre at kende.

Ved morgensamling har børnene lært at vente på sin tur, ved valg af sange fra sangbogen, dele tangerne med hinanden fx frugt.

Til rytmik kan vi se at de sange børnene har lært for, er de meget god til at vise fakta til fx ”troldebørn”.

 

Kreativitet:

 

I projektet deltog 7 børn og tre voksne.

Børnene skulle male fælles billede på et stort stykke papir som blev lagt på gulvet.

Projektet skal laves i to omgange med et halvt års mellemrum.

 

I første omgang har vi oplevet et stor fælleskab omkring billedet, efter at børnene havde malet lidt på papir, begyndte de at male på sig selv.. De har haft det meget sjovt med.

 

For os voksne blev det et stort arbejde efter, hvor vi skulle vaske alle børnene fra top til tå.

 

I anden omgang blev projektet meget mere stressende, da vi vidste, hvad det ventede os.

Børnene huskede også kun det at de malede på sig selv, de blev ikke meget interesseret i papiret på gulvet.

Afrydning og vask var meget kaotisk til sidst, da tre voksne skal vaske børnene, passe på at de ikke træde på gulvet med maling og give børnene rent tøj samt. Rydde op på stuen.

 

Vi blev enige om at projektet var meget sjov for børnene, men vi opnår ikke de fokus punkter vi ville.

Vi vil ikke lave projektet i det omfang igen. Vi havde for store ambitioner i forholdt til de fysiske rammer.

Med så lidt plads og de begrænsede vaske faciliteter blev det til en kaotisk oplevelse for både børn og voksne.

 

 

 

Evaluering af fokuspunkter for børnehaven.

 

I vores årsprojekt ”Lære og leg” fokuserede vi på udvikling af de sociale kompetencer i samspillet med andre børn.

Deltagere – 16 børn (2-6 år) og tre voksne.

Periode, februar 2010 – marts 2011.

 

Til vores dokumentation af projekterne vi har valgt ”foto” som er lagt på hjemmesiden under begivenheder, og gode historier af børnene og de voksne.

 

Projekt ”Lære og lege” handler om at udnytte nærmiljøet til at stimulere børnenes sociale udvikling. Vores pædagogiske tiltag: Børnene lærer at samarbejde, opbygge venskaber og legefælleskaber, lade børnene have indflydelse på deres hverdag, lade børnene fortolke hinandens udtryk og kropssprog i forbindelse med konflikter, lade børnene argumentere for deres meninger.

Derfor har vi struktureret vores projekt og inddelt børnene i pige- og drengegrupper og i aldersopdelte grupper.  De næremiljøer som vi har valgt, har understøttet børnenes forskellige interesser.

 

Når vi besluttede at igangsætte dette projekt, lagde vi meget vægt på at man ikke må drille og udelukke hinanden, vi vil dermed udvikle børnenes sociale adfærd og sociale kompetence, så de lever op til dette, og have stor opmærksomhed på hvordan vores gruppe af børn fungerer til dagligt. Vi arbejder med spændende emner, som giver børnene mulighed for at udvikle gode legekompetencer.

 

I projektperioden fik børnene flere muligheder for at se og prøve selv. Vi besøgte museumsudstillinger, brandstation og en frisørsalon. Vi var på skov- og strandture, har undersøgt ”hvem” bor i skoven og på stranden. Vi var på Zoologisk museum og så på dyr. På Tele og Post museum har vi lært om postbud og vi lavede vores egne frimærker. I Glyptoteket prøvede vi at læse ægyptiske hieroglyffer. På Nationalmuseet var vi i de etnografiske afdelinger og kiggede på forskellige landes kultur. Vi legede sømand på Orlogsmuseet. Vi lavede sømandsfest: ”Alle mand på dæk”. På Statens Museum for Kunst så vi skulpturer og malerier. Vi var på Christiansborg slotsruiner og så på gamle sten. Vi var også på Rosenborg slot og så skattekammeret.

 

De vigtigste enkelte aktiviteter

Natur

Naturoplevelser skal lære børnene naturen at kende ved at bruge alle deres sanser og ved at lære børnene at opleve naturen som en kilde til, og rum for, leg, udforskning og viden.  

 

På væggen i vores stue hænger en årskalender, hvor vi hver dag markerer dato, ugedag, måned, årstid, vejr. Børnene kigger i vindue og fortæller om vejret. Vi er ude hver dag og vi observerer hvordan årstiderne skifter i  f.eks Kongens Have, H.C. Ørstedsparken og Botanisk Have. Vi besøger også skov og strand. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mental og fysisk. Derfor skal vores børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø.

Vores naturaktiviteter havde forskellige temaer:

• Dyrespor i Dyrehaven.
• ”Krible-krabledyr” (insekter) i Hareskov.
• Hvilke lege kan vi lege i naturen. Naturlegeplads på Amager.
• ”Dyreliv i sandet og i vandet. Tur på stranden i Klampenborg.
• ”Vandhul ekspedition. Hareskov.

 

På ”Krible-krabler dyr” turen besluttede vi at inddele børnene i tre grupper efter deres alder, da det fungerer bedre ved uddybning af konkrete emner. Hver eneste gruppe fik sin egen opgave. De på 3års alder fik opgaven at finde og samle nogen smådyr, som bor på jordoverfladen til observation. 4 års aldersgruppen skal finder dyr som bor på træstammer og på planterne. 5 årsgruppen skal undersøge hvem bor under jordoverfladen. De alle gik i gang og skulle komme tilbage efter en halv time. Da alle kom tilbage var der spændene historier om en edderkop at sidder på træstamme, en græshoppe som sider i græsset, en tusindben som kravler på træer, sommerfugle laver som var under jorden og der var også myre, regnorm og mariehøne. Lavede et terrarium til dem. Vi sad alle sammen i rundkreds og snakkede om at de er søde, ulækre eller flotte., fandt ud af hvad de spiser og hvordan de bevæger sig. Hvem laver spind, flyver, kravler, har de ben, har de vinger. Efter frokost på græsset, legede vi lege hvor vi bevægede os på samme måde som en snegl, en edderkop, en frø, en larve eller sommerfugl.

Vi sagde altid pænt farvel til dyrene og afleverede dem til naturen når vi tog hjem igen.

I forløbet lavede børnene praktiske ting med egne hænder og med materialer fra naturen, som de selv havde samlet i skoven.

Det er små stykker træ, grene, planter, kogler, sten, vi har brugt i vores naturværksted. Så lavede vi herbarium, male på sten, lavede gipsafstøbninger...

 I forløbet lavede vi også naturvidenskabelige eksperimenter som f.eks. ”se en plante vokse med lyset”. En dag såede børnene sine egne planter. Børnene fik hver sin egen potte, jord og solsikkekerne som de skulle putte i jorden og vande hver dag. Vi stillede alle potter i vindueskarm, hvor der sol og varmt. Men jeg stillede min pottet med planter i karton kasse, som sol kommer ikke direkte. Børnene kikkede mange gange om dagen til deres potter …hvornår kommer der spirer? Endelig komme der!. Men i den der stod i kartonkassen kom der ikke der ikke spirer…. Efter nogen dage  kom den jo alligevel, men den var meget svag. Børnene snakkede om at den svage plante har ikke nok lys og vi besluttede at lave en hul til lyset, så begyndte planterne at vokse efter lyset, og bliver høje og ser bedre ud

Der var en meget social og hyggelig aktivitet hvor børnene havde muligheden for at give til hinanden gode råd, hjælpe hinanden, snakke, lytte, observere sammen. De kom med forskellige bemærkninger om hinandens planter. ”din plante er højere end min… ”. ” min plante er mere grøn end din…”.  ”Jeg tro din planter er tørstige…”

I naturaktiviteten udvikler børnene respekt og forståelse og interesse for og viden om naturen og om sig selv i relation med de andre.

 

Børn udvikler kompetencer ved at være sammen. Gennem legen træner og udvikler de deres sociale kompetencer. Derfor giver vi tid og fysiske rammer i vores dagtilbud, der giver børn mulighed for at lege i fred i mindre grupper. I mindre grupper lærer de bedre at lytte til hinanden og forstå hinandens ideer og løse deres konflikter.

Puderummet er et meget populært sted i børnehaven. Her må godt leges lidt vildt med pudekamp, slåskamp. Men meget tit var det blandede grupper børn, det giver flere konflikter og misforståelser. De små som misforstår ”legereglerne” bliver tit kede af det. De store, som blev misforstået, bliver tit også kede af det. 

Efter observation begyndte vi lave en forsigtig gruppeinddeling af børnene efter interesser og efter alder.

I puderummet leger en gruppe drenge tit med bold efter fodbold- eller håndboldregler. En anden gruppe leger tit med at byge hule eller piratskib med kanon af puderne. En tredje gruppe, mindre alder, leger prinsesse og ridder eller far og mor som venter baby.

Det viser sig at grupperne fint kan lege deres leg på samme tid, bare de får de får tilbudt forskellige steder til det. Det kan være én gruppe i stuen, en anden i dykkekrogen, en i puderummet osv.

 

Morgensamling for de 3 årige - en gang om ugen.

Det er meget svært at sige sin egen mening i en stor gruppe børn i forskellig alder. Men ved den ugentlige morgensamling for de små, har de en rigtig god chance.  Vi snakker om weekend, vi lærer rim og remser, synger, lege med huskespil osv. Tit efter morgensamling vil de holde hinanden i hånden på tur. Om eftermiddagen leger de ofte i samme grupper. Det har vist sig at blive en meget social aktivitet, hvor der er etableret gode venskaber og lært tolerancer og det at forstå hinandens behov.

 

Derfor besluttede vi at udvikler børnenes legekompetencer med tema: frisør sømand, postmand og brandvæsen:

 

Fra Engeland til Scotland…

Den sang var meget populær blandt børnene, og de sang den ofte spontant når vi var på ture eller til daglige aktiviteter. Der er stor interesse for sømandslivet og pirater (den gammeldags eventyrtype, vel at mærke). Vi startede vores aktivitet med at besøge et krigsskib som lå ved Langlinie en gang om sommeren. På Orlogsmuseet så vi på forskellige skibe og var også på sørøverudstilling. Børnene snakkede meget om pirater og hvorfor pirater angriber skibe. Pirater er onde, men det er sjovt at lege piratlege.

 

 

Sømands fest ”Alle mand på dæk”

Vores fest besluttede vi skulle hedde ”Alle mand på dæk”. Historien om kaptajn Flint fra ”Skatteøen” af R. L. Stevenson, var inspiration til en skattejagt i Kongens Have.

Kaptajn Flint har skrevet til børnene til at de skal hjælpe ham med at finde hans skat, som er gemt i Kongens Have. De skal finde tre flaskeposte og svare på spørgsmål, orientere sig på kortet, og så til sidst finde skatten som bestod af guld chokolademoneter. På ”kabyssen” den dag var der sømands menu. To assistenter og kok Steffen lavede dejligt festlig sømandsmad. Vores kok Steffen var engang skibskok, og sejlede på de store skibe på de store have. Der var en overraskelse for alle, børnene syntes at det var sejt.   

I denne aktivitet lærte børnene noget om skibe og sømandsliv. Hvorfor flyder skibet ovenpå vandet? For at undersøge det har vi lavet nogle enkle og sjove eksperimenter med vand. Vi eksperimentere med forskellige ting som vi puttede i vandet og ser på om de kan flyde eller synker til bunds.. Vi fik alle sammen gode oplevelser. Børnene elsker at lære nogen nyt og meget nysgerrige og elske fælles opgaver. De er tit siden sammen og tegner skibe og alt om sømænd, som de har lært om i aktiviteten.

 

 

Frisør salon.

 

Hvilke piger kan ikke lide at kigge i spejlet, vise sin nye kjole, sko og fortælle at hun i går var hos frisør. Dukkekrogen er lige stedet til at lege frisør. Til legen vi har lidt redskaber: Plastik saks, forskellige elastikker, hårspænde og masser af fantasiudstyr.

Men en dag vi fik lov at besøge en rigtig frisørsalon. Første 10 minutter sider pigerne stille og så på hvordan frisør Fie klippede en mandlig kunde. Bagefter fik de øjne på slikdåser som stod på sofabordet. Et af børnene bemærkede (rigtigt) at det nok var slik til kunder som sidder og venter på deres klippetur. Vi ”venter” også så vi var heldige. Mums!  Bagefter var der meget som forsigtigt blev undersøgt, hårvasken, tørrehjelm, føntørrer og de andre ting som frisør bruger. Der kom dernæst en kvindelig kunde, som børnene straks spørger om hvilken frisure hun skal have. Da kunden fortæller at hun skal have farvet håret, fortæller børnene om at de har set en med lyserødt hår og spørger om hvilken farve hun vil have? Desværre kan de ikke deltage i farvningen af kundens hår. Men til gengæld fik de lov til at sætte papillotter på Gitters hår. Der var en stor oplevelse.

 

Om eftermiddagen var salonen i børnehaven i gang. Der var mange kunder og dygtige frisør.

 

Postbud

 

Der er mange ting der skal huskes når vi vil sende brev eller postkort, f.eks. når vi er på ferie. Der skal købes postkort, frimærke, konvolut. Men det er også at man skal putte brevet i postkassen. Det er også vigtigt skrive adressen så postbuddet ved hvor han skal aflevere brevet. Vi snakker om adressen og mange af børnene husker hvor de bor henne, nogen husker kun nummeret på huset og nogen der husker gadenavn. Men alle ved at de bor i København. Men på Post- og Telemuseet har vi lavet vores egne ”frimærker”. Først tegnede vi og bagefter blev det printet. Det var meget spændende og sjovt at se hvordan en almindelig tegning blev til frimærker.

Så skrev vi breve til hinanden. Til det har vi lavet konvolutter og selv lavet postkort, satte de frimærker på som vi lavede på Postmuseet. Børnene har i børnehaven hver sin egen skuffe som postmanden puttede brevene i. Alle sidder og skriver brev. Der er nogen der har skrevet til sin mor. Der var en pige som skrev brev til en dreng, som hun ville fejre fastelavn sammen med. Selvom der nogen der kender bogstaverne, er det ikke nemt at skrive brev, men man kan godt lave en tegning eller spørge voksne til hjælp med at skrive par ord i et brev. Der er altid dejligt at sidder sammen og lave opgaver og udveksle nogle ideer eller aftale at lege i puderummet bagefter.

 

 

Brandstation.

Alle drenge også nogen piger drømmer om at blive brandmænd. Vi har forberedt os grundigt til at besøge brandstationen og alle børn har lavet en tegning med brandbil, huset som brænder og brandmænd der slukker ilt. I børnehaven snakkede vi også om hvad vi skal gøre hvis der udbryder brand og vi lavede brandøvelse, hvor vi alle på en kommando skal forlade vores børnehave. Der var spændende og også sjovt. Så vi kom fuldt forberedte.    

Selvom vi var meget klar blev nogle lidt bange og forsigtige pga. det store udstyr og larm. Det er fint og spændende når brandbilen kører forbi, men i første omgang lidt ”farligt” når den kommer tæt på. Børnene fik love prøve brandhjelm, prøve walkie-talkierne, sidde bag rattet sammen med en brandmand med tændt sirene og blinklys. Men der er var mange nyt som f.eks. at brandmænd også arbejder som dykkere med iltflaske på ryggen. Der var rigtigt sjovt at prøve dykkerudstyret.

 

Leg med hvad vi har lært

Vi har lavet rollespil med de fire forskellige emner, brandvæsen, postbud, frisør og sømand. Jeg lavede billedkort som passer til emnerne. Børnene fik to til opgave at vælge de billedkort, som passer til et bestemt emne (f.eks. brandvæsenet) (på billedkortene er der så brandbil, støvler, telefon, vandslange, brandmand, hus med ild i osv.) og bagefter laver vi rollespil ud fra billedkortene. Der er ild i huset, og en skal ringe osv.…

Alle børn deltog i rollespil og klarede det rigtig godt. Men de store børn på 4-6 år var særlig dygtige. De små på 3 år har kigget med stor interesse på de store og prøvede at kopiere legen efter de store børn. Det viser at vi har lært mange ting og godt kan bruge det til at lege godt sammen.

 

 

Evaluering

Det er vores klare oplevelse at de spændende emner og aktiviteter, som børnene har været fælles om absolut har udviklet børnenes sociale kompetencer på mange områder. Der er færre konflikter og mere respekt og forståelse for hinandens forskelligheder og forskellige interesser.

 

I forløbet har vi haft et rigtig godt samarbejde med børn og forældre, især børnene har fundet mange spændende emner, og forældrene har muliggjort spændende besøg på brandstationen og frisørsalonen. Forældrene har også bakket meget op om etablering af venskaber, f.eks. ved etablering af ”mandagsfodbold”.

 

 

19. Husets indretning.

 

Året der gik 2010

Vi har bygget madras skab i garderoben, inddraget vindueskarm til bænk i vuggestuen, og malet borde og bænke i spiserummet.

 

 

 

Året der kommer 2011

 

Vi skal lukke voksentoilet på 2. sal, efter anbefalinger fra fødevaremyndigheder.

Der skal etableres et voksentoilet på 1. sal.

 

Pladerne på borde og banke i spiserummet skal udskiftes, da vi fandt ud af at de er alt for tunge.

 

Træværk på 1. sal skal males.

 

  

Netværk og fusioner

 K.K. har pr. 1.januar 2011 indført klyngeledelse på det kommunale område. Det betyder at 3-6 institutioner sammenlægges til en juridisk enhed, med en klyngeleder, som administrativ og juridisk leder, samt en daglig pædagogisk leder i hver enkelt institution i klyngen. Souscheffunktionen blev samtidig nedlagt. For de selvejende institutioner er indført forskellige andre organisatoriske løsninger, alt efter hvilken paraplyorganisation institutionerne er tilknyttet.

 

I Trinitatis børnehus er vi under Menighedernes Daginstitutioner, som har valgt netværksledelse, som ledelsesstruktur. Dette betyder, at lederne deler de administrative opgaver mellem sig og derved frigører tid til andet pædagogisk arbejde. På sigt vil strukturforandringen dog betyde fusioner mellem institutionerne i vores netværk, som pt. Består af 7 selvstændige enheder, til tre større enheder. Dette er nødvendigt for at imødekomme K.K. krav om effektivisering af ledelseslaget og økonomisk bæredygtige institutionsstørrelser (ca. 80 børnepoint svarende til 80 børnehavebørn). Vi følger naturligvis op på dette arbejde i de kommende årsplaner

 

20. Fokuspunkter 2011

 

 

Fokuspunkter for vuggestuen 2011

Selvhjulpenhed

Vi vil hele året fokusere på selvhjulpenhed, så det kan blive en integreret del af hverdagen; naturligvis med stor hensyntagen til hvert enkelt barns alder.

Men vi mener at, hvis det at kunne og gøre selv, bliver en naturlig del af hverdagen i vuggestuen, vil det have en afsmittende effekt på de yngste, som oftest er de nyankommne.

 

Der er mange gode grunde til at inddrage børnene mere aktivt i den praktiske del af deres hverdag.

Først og fremmest giver det selvtillid og selvværd at føle sig medinddraget i ”rigtige” gøremål, såsom at hjælpe med oprydning efter måltiderne, selv at hente tabte ting op fra gulvet, tage tøj af og på. På sigt vil det også give børnene en fornemmelse af ansvar for sig selv og egne handlinger.

Det vil også kunne styrke børnenes positive kontakt til hinanden, altså sociale kompetencer, fordi de meget ofte, helt af sig selv, vil hjælpe hinanden f.eks. med tøjet

At balancere med en kop med vand, på vej til vasken og tilbage igen, en halvfyldt tallerken på vej til skraldespanden og tilbage igen, vil styrke børnenes motorik og koncentration.
Vi har ikke tænkt os at være meget ”slaviske” i vores fremgangsmåde, men lige så stille og roligt opfordrer og hjælpe børnene i gang med ”opgaverne”.

At være selvhjulpen gælder også på det mentale plan. At komme i vuggestue hver dag og gå derind på sine egne ben, er en god selvstændig handling, som signalerer: jeg kan og vil selv! og tillid fra de voksnes side til at barnet godt kan klare det. At kunne selv, og ikke at blive hjulpet af sine forældre.

Vi vil derfor opfordre alle forældre til, som udgangspunkt, at hvis barnet kan gå selv, tag det i hånden og gå ind på stuen i stedet for at bære

 

Naturprojektet.

I år har vi valgt fælles projekt for både vuggestuen og børnehaven som vi vil gennemføre i maj, september og oktober.

Vi har valgt at opdele børnene efter ælderen.

De yngste vuggestuebørn er sammen med Hanne og Pernille, ældste vuggestuebørn og yngste børnehavebørn er sammen med Gitte og Jolanta, den sidste gruppe er sammen med Sebastian og Irina.

Naturprojekt – maj, september & oktober, Hanne & Pernille.
I løbet af projekt perioden har vi valgt at vi vil lave følgende:

 

• Strandtur, hvor vi bl.a. vil samle sten og evt. muslinger, tang og hvad vi ellers opdager på vores vej, som vi kan tage med hjem og efterfølgende være kreative med fx klister og male.
• Skovtur, hvor vi vil ud og se hvad vi finder af små dyr under stenene og samtidig samle blade, pinde osv. som vi efterfølgende vil være kreative med.
• Vi vil besøge ”Regnbuen” som er et fritidsklub med bl.a. kaniner, heste, høns osv.
• Vi vil besøge naturlegepladser.
• Besøge parkerne i København – måske finder vi nogle ænder, som vi kan give en enkelt bid brød.
• Tage til parken i Østreanlæg og kigge på naturen der – mon ikke der også lever små dyr under stenene i byen.
• Vi vil synge med børnene – sange om naturen og dyrene.
• Med vores naturprojekt vil vi styrke nogle af børnenes kompetencer.
• Vi støtter deres finmotorik ved bl.a. at børnene skal male, klistre osv. Altså, den kreative del af projektet, som vil foregå efter vores tur på strand og skov, hvor vi udover at opleve natur vil samle sten, muslinger, tang, blade, pinde osv. til dette formål.
• Grov motorik vil blive styrket på alle turene, hvor børnene vil få lov at gå, løbe, klatre og andet der kan lade sig gøre ved at bruge de ting, som befinder sig ude i naturen.
• Vi vil styrke børnene sprogudvikling ved at synge sammen med dem. Vi vil synge nye sange og sange som børnene i forvejen kender. Sangene vil omhandle natur og dyr.

Børn er dygtige til selv at sørge for at lære nye ord. De er nysgerrige og dette kombineret med en nødvendighed gør at de lærer og eksperimentere med sproget. Det vi kan gøre i projektet for, at støtte børnenes sprogudvikling er, at skabe nogle optimale muligheder for børnene, så deres nysgerrighed bliver vækket og de derved begynder at lære nye ord. Aldersgruppen på børnene i vores gruppe er netop det sted, hvor de snakker om her og nu situationer – hvad ser de, hvad hører de osv. Derfor vil vi sørge for at hjælpe dem med at kommunikere om disse oplevelser.

Fællesskabet, både børnene imellem og også børn/voksne vil blive styrket i hele forløbet.

Det er vigtigt at børn allerede i en tidlig alder får et godt fællesskab med andre børn. Dette er grundlæggende for børnenes sociale færdigheder senere i livet.

Børnene i denne aldersgruppe kan allerede nu begynde at lære, at man ikke altid kan være selvcentreret – at andre er lige så vigtige som en selv og for at kunne danne venskaber med andre børn er det nødvendigt, at børnene kan sætte sig selv til side og lade andre komme til, fx i form af at skiftes til at have tur i en leg. Børnene starter altså allerede nu, så småt via fællesskabet, at lære ”reglerne” for et venskab.

Det at børn skaber venskaber, får dem til at føle, at de hører til et sted, lærer dem at samarbejde med andre, og de får evnen til at støtte andre. Dette gør, at barnet oplever en glæde. Det gør, at børnene bliver dygtige, at de får succes og udvikler en evne til at klare livet. Netop derfor er det så vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få alle børn med i det sociale samspil med hinanden og det vil dette projekt styrke.

Vi synes det er vigtigt at projektet er tilpasset børnene, deres alder og behov. Vi har med det overnævnte forløb og de ture som forløbet indeholder taget hensyn til dette. Dette har vi gjort da vi mener, at børnene i vores gruppe ikke har behov for mange og lange ture. Men at det er vigtigere de får masser af muligheder for at udfolde sig fysisk og børnene synes, at de små dyr under stenen er mindst lige så fantastiske, som de store udstoppede dyr på Zoologisk Museum.

 

Naturprojekt Gitte og Jolanta med mellemgruppen.

Mål:

-          får glæde af at opleve naturen

-          Får mere viden om naturen (vejr, farver, former man kan se i naturen

I vores natur projekt vil vi:

 

• Tage på tur i Hareskoven, hvor vi vil observere forandringer i naturen i årstiderne, finde små dyre og deres gemmesteder, samle pinde og blade til en kollage som vi vil lave til afslutning af projektet
• Tage i Dyrehaven, hvor vi vil fokusere på forandringer i dyrenes liv om foråret og efteråret
• Tage på stranden, hvor vi vil lære om livet i vandet, lave skattekiste med de ting vi finder på stranden
• Plante en poteplanten som vi selv skal passe på, hvert barn skal have sin egen potte
• Lave en lille krydderurter have i gården, hvor vi kan bruge krydderurter (purløg, dild, persille os) til vores frokost
• Besøge naturlegeplads på Amager.
• Male billeder med årstidernes farver

Igennem dette projekt vil vi:

• Fokuserer på krop og bevægelser (løbe op og ned af bakken, kravle over og under, klatre op, svinge)
• Styrke børnenes sociale kompetencer (arbejde sammen om en fælles projekt fx kollage)
• Fokusere på børnenes sanser (se, høre, følge)

Vi mener at voksne skal være med til at skabe rammer i skoven og sammen med børnene undersøge spørgsmål omkring dyr og planter. Børnene skal have tid til at udforske samt have tilgængelige hjælpemidler til rådighed (forstørrelsesglas, bøger, plancher, etc.).

Voksne skal indgå i lege med børnene, for her igennem at inspirere dem til at få ny viden og dermed udfordre dem, intellektuelt som sprogligt og kropsligt, således forståelse for ude liv og naturfænomener fremmes.

I naturens mange rum er der både plads til de børn der har ekstra behov for kropslig aktivitet og børn der har brug for ro og rum til fordybelse. Det er derfor muligt og vigtigt at bruge naturen som et pædagogisk rum for aktiviteter.

 Børnehaven

 Fokuspunkter til pædagogisk læreplan for børnehaven, 2011-2012

Vi får stor udskiftning i børnehavegruppen med mange nye ”små”, da 5 børn starter i skole.

Vi har derfor besluttet at fokusere på barnets alsidige personlighedsudvikling og kulturelle udtryksformer og værdier.

Følgende kan være mål:

• At styrke børnenes selvtillid og trivsel
• Lærer børnene at kunne udfolde sig og udnytte deres potentialer og samtidig have gode relationer til de andre børn og voksne.
• Børnene skal lære at sige til og fra, at tackle konflikter og samtidig være en del af et fællesskab.
• De skal få erfaringer med at håndtere følelser som omsorg, kærlighed, vrede og frustration, glæde og begejstring.
• At selv kunne få nogle ideer og tage initiativer.

 

For at støtte børn i at udvikle deres kompetencer laver vi nogen aktiviteter som vi vil lægge ind i projekterne ”Naturens årstid” og ”Kunst”.

 

 

 

 

21. Bestyrelsens sammensætning

Formand

Marlene Muhling

26292808

Næstformand

Stefan Lamhauge Hansen

33140183

Forældrerepræsentanter:

Stina Dannefjord

51604220

 
Kim Ahm

21110816

Julie Schytte Ralund

31572139

Suppleant

Christian Veitner

27585851

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22. Personalet

 

Børnehave

Irina Aksengor:                                        pædagog –35 timer(ansat 1999)

Gitte Olsen                                              pædagogmedhjælper -30 timer (ansat 2011)

Sebastian  Hagman                            pædagogmedhjælper -30 timer (ansat2011)

 

Vuggestue

Jolanta Laursen:                                       leder –37 timer (ansat 1996, souschef 1998-2003)

Pernille Ellinghaus                                  pædagog- 25 timer (ansat 2011)

Hanne Simonsen:                                     pædagogmedhjælper -35 timer (ansat 1998)

 

                                            

 

 

 

 

 

 

23. Lukkedage

d.17. og 18. februar- personaledage
d.18.19. og 20. april- dage inden Påske
d.3. juni- efter Himmelfart
en dag i efteråret -personaledag (dato kommer senere)
d.27. december- efter Jul
d.30. december- inden Nytår

Institutionen holder også sommerferielukket i uge 29 og 30.

 

 

 

 

24. Huskeseddel

 

Telefonnummer:      33 13 23 72.

                                 HUSK at ringe ved ferie, fridage og sygdom, så vi ikke venter forgæves

                                 Ring også, hvis I kommer efter kl. 9.30

 

e-mail:                     trinitatis@net.telentor.dk

 

Åbningstider           7.00-17.00  hver dag

 

Aflevering:              Senest kl. 9.30

 

Afhentning:             Husk at I skal være ude af døren kl. 17.00., da personalet har fri på.

                                dette tidspunkt.

 

Tøj                           Da vi er ude hver dag, skal der være passende tøj (regntøj, gummistøvler) og                              skiftetøj. Desuden sutsko og for ”De små” tøj til middagssøvn.

 

Navn:                       Der skal være navn på hjemmesko og tøj.

                       

Tavlerne:                  Husk at læse på tavlerne og whiteboards hver dag - her er mange vigtige

                                 informationer og opslag.

 

Mobiltelefoner          Mobiltelefoner skal være slukkede, når I er i institutionen.

 

Hjemmesiden         Tjek vores hjemmeside: www.trinitatis-info.dk mindst en gang om ugen.